Vilkår og betingelser

English version is not available online yet - please contact us via e-mail or call us at +45 42 90 98 98 regarding our terms & conditions if anything is unclear.

Vi skriver ikke noget med småt, da vi intet har at skjule for vores kunder. Det er meget lettere at være fair og transparent, så det forsøger vi at være i alt hvad vi gør. Derfor skal en side med vilkår og betingelser også være let at forstå for alle.

Kort sagt gælder følgende derfor for Agile Akademiets kunder:

  • Vi har en tilfredshedsgaranti på vores kurser.
    Vi ønsker at være kendetegnet ved at levere kvalitet. Vi håndplukker kun de bedste undervisere. Vi skræddersyr vore kurser til lige netop det vi ved gennem mange års erfaring, virker. Vi ønsker ikke bare at holde kurser hvor du terper til at bestå en certificering. Vi ønsker at klæde dig på så du er i stand til at udføre dit arbejde endnu bedre, så du får de rette værktøjer og den rette viden til at bygge videre på i din hverdag. Derfor har vi en tilfredshedsgaranti på vores kurser. Mener du ikke kurset var pengene værd så får du pengene tilbage igen. Det eneste vi kræver til gengæld er en snak om hvad vi kan gøre bedre.
  • Vi tillader os at kunne aflyse et kursus op til fem dage inden første kursusdag.
    Vi har spurgt jer, og fået det svar, at I er rigtig glade for at kunne tilmelde jer et kursus med kort varsel. Hvis vi har for få deltagere til at afholde et kursus, holder vi derfor alligevel tilmeldingen åbent frem til fem dage før starten, så I har mulighed for at tilmelde jer og derved sikre, at kurset afholdes, frem for at aflyse kurset. Det håber vi alle har en forståelse for.
  • Vi sender en faktura umiddelbart efter kurset er afholdt.
    Fakturaerne har 30 dages betalingsfrist. Vi vil meget gerne undgå at lægge både gebyrer og renter på, så hvis I har glemt at betale, kontakter vi jer lige, inden vi bare sender en rykker. Det synes vi er mest fair.
  • Vi må gerne flytte lidt på datoerne for et kursus der er planlagt.
    Men vi gør det selvfølgelig aldrig for sjov! Hvis en underviser bliver forhindret pga. noget alvorligt eller utilsigtet, er alternativet typisk værre end at flytte et kursus. Vi kontakter alle tilmeldte så snart vi ved, at det er nødvendigt. Indtil videre er det heldigvis aldrig sket (7-9-13).
  • Hvis du udebliver fra et kursus uden afbud, kan vi sende en faktura på halvdelen af kursusprisen.
    Vi har overhovedet ikke lyst til at tjene penge på, at du ikke dukker op. Så det gør vi ikke. Vores problem er dog, at vi har en masse udgifter til hver tilmeldt kursist, som vi ikke kan få returneret, hvis du ikke melder afbud til et kursus. Det gælder f.eks. udgifter til materialer der er blevet trykt, mad der er bestilt eller til lokaleleje. Vi sender dig derfor ikke en regning for at straffe dig, men alene for at holde os skadesløse, uanset hvad din grund er for at blive væk. Det synes vi faktisk også er fair.
  • Vi vil gerne holde vores kunder opdateret med relevant information.
    Vi kan derfor godt finde på at sende dig nogle mails efter dit kursus med relevante nyheder fra Agile Akademiet, information om nye kurser eller anden information, som vi tror vores kunder har interesse i. Vi gør det af en god mening, og ønsker aldrig nogensinde at spamme dig.

Hvis vi har glemt noget i punkterne ovenfor, eller hvis du har spørgsmål til os, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret og vær blandt de første der hører om vores nyeste kurser, gratis webinars og gratis Agile Master Classes

Dine deltagerinformationer

Fakturaoplysninger

CVR eller EAN bedes udfyldt til brug for fakturering

Se vilkår og betingelser

Dine deltagerinformationer

Tilmeld andre

Se vilkår og betingelser